00

Velkommen til Idrætsfabrikken, SSB´s Forenings – og Aktivitetscenter !

Idrætsfabrikken er et mindre, fleksibelt anlæg, der via sin decentrale placering i nærmiljøet på Vesterbro kan være med til at løfte opgaver, som de centrale anlæg og den tilhørende organisering ikke kan.
Ved tæt kontakt til nærmiljøet kan der stilles færre krav til formel organisering, deltagerne kan inddrages omkring fælles ansvar for anlægget og der kan prioriteres i forhold til svage idrætsgrupper, på samme måde, som der kan tænkes i "åbne timer" til etablering af kontakt til og opsamling af de ikke idræts- og foreningsvante. Idrætsfabrikken har via sine vedtægter forpligtiget sig til at være et anlæg, hvor der er plads til marginaliserede og ikke foreningsvante brugergrupper. Idrætsfabrikken er en selvejende institution med egen bestyrelse.

Idrætsfabrikken har en stor og mangfoldig brugergruppe: skoler, institutioner, idrætsforeninger, fodboldklubber og ”specialforeninger” er blot et udsnit af dem der har deres gang på Idrætsfabrikken. Herudover lejer Idrætsfabrikken lokaler ud til fester og arrangementer og om sommeren hvor idrætslivet ligger stille, bliver Idrætsfabrikken lavet om til Sleep In Fact – et Youth Hostel for Backpackers.

Idrætsfabrikken er til daglig et røg- og alkoholfrit anlæg. Ved festarrangementer dispenseres der for dette.

Idrætsfabrikken | Valdemarsgade 12, over gården | 1665 Khb V. | Tlf.: 33796879 | Man, tir, ons & fre 8.00-9.00